Hønen, som skulde til Dovrefjeld, forat ikke Alverden skulde forgaae.
Fra Norske Folkeeventyr (1843-44), Asbjørnsen & Moe

Der var engang en Høne, som var fløiet op og havde sat sig i et Egetræ til Kvælds. Om Natten saa drømte den, at hvis den ikke kom til Dovrefjeld, saa skulde Alverden forgaae. Bedst som det var, hoppede den ned og gav sig paa Veien. Da den havde gaaet et Stykke, mødte den en Hane. "God Dag, Hane Pane," sagde Hønen. "God Dag, Høne Pøne; hvor skal du hen, saa tidlig?" sagde Hanen. "Aa jeg skal gaae til Dovrefjeld, forat ikke Alverden skal forgaae," sagde Hønen. "Hvem har sagt dig det, Høne Pøne?" sagde Hanen. "Jeg sad i Egen og drømte det i Nat," sagde Hønen. "Jeg vil følge med, jeg," sagde Hanen. Ja, saa gik de et langt Stykke, saa mødte de en And. "God Dag, Ande Vande," sagde Hanen. "God Dag, Hane Pane, hvor skal du hen sa tidlig?" sagde Anden. "Jeg skal til Dovrefjeld forat ikke Alverden skal forgaae," sagde Hanen. "Hvem sagde dig det, Hane Pane?" "Høne Pøne," sagde Hanen. "Hvem sagde dig det, Høne Pøne?" sagde Anden. "Jeg sad i Egen og drømte det i Nat," sagde Hønen. "Jeg vil følge med," sagde Anden. Saa lagde de afsted og gik et Stykke igjen, saa mødte de en Gasse. "God Dag, Gasse Vasse," sagde Anden. "God Dag Ande Vande," sagde Gassen, "hvor skal du hen sa tidlig?" "Jeg skal til Dovrefjeld forat ikke Alverden skal forgaae," sagde Anden. "Hvem sagde dig det, Ande Vande?" sagde Gassen. "Hane Pane." Hvem sagde dig det, Hane Pane?" "Høne Pøne." "Hvoraf veed du det, Høne Pøne?" sagde Gassen. "Jeg sad i Egen og drømte det i Nat, Gasse Vasse," sagde Hønen. "Jeg vil være med," sagde Gassen. Da de havde gaaet et Stykke igjen, saa mødte de en Ræv. "God Dag, Ræv Skræv," sagde Gassen. "God Dag, Gasse Vasse". "Hvorhen Ræv Skræv?" "Hvor skal du hen, Gasse Vasse?" "Jeg skal til Dovrefjeld forat ikke Alverden skal forgaae," sagde Gassen. "Hvem sagde dig det, Gasse Vasse," sagde Ræven. "Ande Vande." "Hvem sagde dig det da, Ande Vande?" "Hane Pane." "Hvem sagde dig det da, Hane Pane?" "Høne Pøne." "Hvoraf veed du det da, Høne Pøne." "Jeg sad i Egen og drømte det i Nat, at hvis vi ikke komme til Dovrefjeld, saa skal Alverden forgaae," sagde Hønen. "Aa Snak," sagde Ræven, "Alverden forfaaer ikke, om I ikke kommer did. Nei kom og følg med hjem i min Kule, det er meget bedre, for der er det baade godt og varmt." Ja de fulgte med Ræven hjem i Kulen hans, og da de var komne did, lagde Ræven dygtig paa Varmen, saa de bleve søvnige Allesammen. Anden og Gassen satte sig i en Krog, men Hanen og Hønen fløi op paa en Kjæp. Da Gassen og Anden vel vare søvnede, tog Ræven og lagde Gassen paa Gloen og stegte den. Hønen kjendte det lugtede saa svedet; den hoppede op paa en højere Pinde og sagde halv i Søvne: "Fy, her stinker saa, her stinker saa!" "Aa Snak," sagde Ræven, "Røgen slaaer bare ned igjennem Piben, sæt dig til at sove og hold saa Mund!" Saa søvnede Hønen igjen. Ræven havde ikke faaet Gassen i sig, før den gjorde det samme ved Anden, tog den og lagde den paa Gloen og stegte den og til at spise. Saa vaagnede Hønen igjen og hoppede op paa en høiere Pinde. "Fy, her stinker saa, her stinker saa!" sagde den, og da fik den Øinene op og fik see, at Ræven havde spiist dem begge to, baade Gaasen og Anden; saa fløi den op paa den høieste Pinden og satte sig der og tittede op igjennem Piben. "Nei, nei, see alle de deilige Gjæs, som flyve der!" sagde den til Ræven. Mikkel ud og skulde hente sig en fed Steg. Saa vækkede den Hanen og fortalte, hvorledes det var gaaet med Gasse Vasse og Ande Vande. Saa fløi da Hane Pane og Høne Pøne ud igjennem Piben, og hvis de ikke var kommne til Dovrefjeld, havde det vist været forbi med Alverden.