Elver Høy
Anders Sørensen Vedel (1542-1616)
Flerre dikt på http://www.kalliope.org/

1. Ieg lagde mit Hoffuit til Eluer Høy, mine Øyne de finge en Duale: Der kom gangendis To Jomfruer frem, som gierne vilde met mig tale. Siden ieg hende først saae. 2. Den ene klapped mig ved huiden Kind, den anden huisket mig i Øre: Du stat op fauren vnger Suend, om du vilt Dantzen røre. 3. Vaag op fauren vnger Suend, om du vilt Dantzen røre: Mine Jomfruer skulle faare dig quede, det feierste dig lyster at høre. 4. Den ene begynte en Vise at quede, saa faurt offuer alle Quinde: Striden Strøm den stiltis der ved, som førre vaar vaan at rinde. 5. Striden Strøm den stiltis der ved, som førre vaar vaan at rinde: De liden smaa Fiske i Floden suam, de legte met deris Finde. 6. Alle de Fiske i Floden vaare, de legte met deris Hale: Alle smaa Fule i Skoffuen vaare, begynte at quidre i Dale. 7. Hør du fauren vnger Suend, oc vilt du hoss oss bliffue: Da ville wi kiende dig Bog oc Rune, der til at læse oc scriffue. 8. Ieg skal lære dig Biørnen at binde, oc Bassen op til Eeg: Dragen som ligger paa det meget Guld, skal rømme aff Land for dig. 9. De dantzet vd oc de dantzet ind, alt i den Eluer Ferd: Alt sad fauren vnger Suend, oc støtte sig paa sit Suerd. 10. Hør du fauren vnger Suend, vilt du icke met oss tale: Da skal Suerd oc huassen Kniff, ligge dit Hierte i duale. 11. Haffde Gud icke giord min Lycke saa god, at hanen haffde slaget sin Vinge: Vist haffde ieg bleffuen i Eluer Høy, alt hoss de Eluer Quinde. 12. Det raader ieg huer danis Suend, som ride vil til Hoffue: Hand ride icke til Eluer Høy, oc legge sig der at soffue. Siden ieg hende først saa.