1.
Risen og Bonde legede Leg,
Risen vandt og Bonden veg.
Omkvæde:
Kvad skal ma'r Harpen under mine Hånd,
Vil ikke fregder følge ma'r a anne Land.
2.
Jeg have lukke Treiden min,
Nu vil Jeg fåe Sønnen din.
3.
Jeg vil have Sønnen fra da'r,
Uden du gemmer han fore ma'r.
4.
Bonden heider a Svender to:
Tit be Odin fore mig indgå.
5.
Heide a Odin, Ase Kong,
Da man Gemslen gørest lang.
6.
Jeg vilde min Odin være til,
Vide, hvor Gemslen gange vil.
7.
Ærind der, havde halv tale Ord,
Da var Odin ind for Bord.
8.
Hør du, Odin, Jeg tale til din:
Du skal gemme Sønnen min.
9.
Odin fór med Svendi ud,
Bru'r og Bondi bare Sorg.
10.
Odin beder vokse brat,
Ageren op aa enere Nat.
11.
Odin beder nu være Svend,
Midt i Agre Akse et.
12.
Midt i Agre Akse et.
Midt i Akse Bygkorn et.
13.
Vær heri ved inge Pine,
Når Jeg kalde, kom til min.
14.
Vær heri ved inge Sorg,
Når jeg kalde, kom her ud.
15.
Skrymsli haver Hjerte, hårdt som Horn,
River nu Favne fuld ved Korn.
16.
River nu Korn i Favne a sa'r,
Og bitre Brand i Hænde bar.
17.
Og bitre Brand i Hænde bær,
Han adler at hugge Svendi her.
18.
Da var Svenden kommen til Sorg,
Bygkorn krøb u'r Næve ud.
19.
Da var Svenden kommen til Pine,
Odin kalder ham til sén.
20.
Odin fór med Svendi hjem,
Bru'r og Bondi fagne dem.
21.
Her er hiin unge Arve din,
Nu er oppe Gemsle min.
22.
Bonden heider a Svender to:
Tit be Høner for mig indgå.
23.
Jeg vilde min Høner være til,
Vide, hvor Gemslen gange vil.
24.
Ærind der, havde halv tale Ord,
Da var Høner ind fore Bord.
25.
Hør du Høner, Jeg tale til din:
Du skal gemme Sønnen min.
26.
Høner fór med Svendi ud,
Bru'r og Bondi bare Sorg.
27.
Høner ganger a grønnere Grund,
Svaner syv der flyve om Sund.
28.
For Østen flyve Svaner tre'r,
Nær på Høner sættest der.
29.
Høner beder nu være Svend,
Midt i Nakke-Fjerer én.
30.
Vær heri ved inge Pine,
Når Jeg kalde, kom til min.
31.
Vær heri ved inge Sorg,
Når Jeg kalde, kom her ud.
32.
Skrymsli løber a grønnere Grund,
Svaner syv der flyve om Sund.
33.
Risin faldt a sinere Knæ,
Den fremste Svanen fik han af dem.
34.
Den fremste Svanen han afbed,
Halsen nær i Herder sled.
35.
Da var Svenden kommen til Sorg,
Fjeren smøg af kæfti ud.
36.
Da var Svenden kommen til Pine,
Høner kalder han til sin.
37.
Høner fór med Svendi hjem,
Bru'r og Bondi fagne dem.
38.
Her er hiin unge Arve din,
Nu er oppe Gemsle min.
39.
Bonden heider a Svender to:
Tit be Loke fore mig indgå.
40.
Jeg vilde, min Loke være til,
Vide, hvor Gemslen gange vil.
41.
Ærind der, havde halv tale Ord,
Da var Loke ind for Bord.
42.
Du ved intet af minere Nød,
Skrymsli adler min Synnær Død.
43.
Hør du, Loke, Jeg tale til din:
Du skal gemme Sønnen min.
44.
Gem ham vel, så som du kan,
Lad ikke skrymsli fåe han.
45.
Skal jeg gemme Sønnen din,
Da måsdu Lukke Treider min.
46.
Du skal lade Neste gøre,
Mens Jeg man borter være.
47.
Viden Gluggen skær du a,
Jernkøvle du læg her hå
48.
Loke fór med Svendi ud,
Bru'r og Bondi bare Sorg.
49.
Loke ganger etter Sandi,
Som Skuden flød for Landi.
50.
Loke ror nu a yderste klakt,
Så er i fornen Kvæde sagt
51.
Loke haver ej flere Ord,
Angel og Sten han varper for Bord.
52.
Angel og Sten ved Grunde veje,
Snarlige behændig han Flyndre drage.
53.
Drager han ene, og drager han to,
Den tredje hun var svært aa se.
54.
Loke beder nu være Svend,
Midt i Rognekorni et.
55.
Vær heri ved inge Pine,
Når Jeg kalde, kom til min.
56.
Vær heri ved inge Sorg,
Når Jeg kalde, kom her ud.
57.
Loke ror nu atter til Land,
Risin står for hannen a Sand.
58.
Risen mælte så Ord'n Brat:
Loke, hvor haver du være i Nat?
59.
Lidle man jeg have Ro,
Flakke og fare om allen Sø.
60.
Risin omen sin Jernnakke skyder,
Loke råber at han bryder.
61.
Loke taler så fore sa'r:
Risen, lad mig følge da'r.
62.
Risen tog sa'r Styre i Hånd,
Loke ror nu ud fra Land.
63.
Loke Ror med lange Lag,
Ikke vil Jernnakken gange af Ste'.
64.
Loke svor ved sine Tro,
Jeg kan beder at styre end du.
65.
Risen sig til Årer at ro,
Jernnakken flød om allen Sø.
66.
Risin ror ved langen Favn,
Mastom Loke atter om Stavn.
67.
Risen ror nu aa yderste Klakt,
Så er i fornen Kvæde sagt.
68.
Risin haver ej flere Ord,
Angel og Sten han varper for Bord.
69.
Angel og Sten ved Grunden vejer,
Snarlige behændig han Flyndre drager.
70.
Drager han ene, og drager han to,
Den tredje hun var svært at se.
71.
Loke svor aa sinere List:
Risen, giv ma'r hende Fisk.
72.
Risen svarede og sagde: Nej;
Nej, min Loke, du fåert han ej.
73.
Han satte den Fisk mellem Knæer a sa'r,
Talte hvert Korn i Rogne var.
74.
Talte hvert Korn, i Rogne var,
Han adlede at fange Svenden her.
75.
Da var Svenden kommen til Sorg,
Korni krøb u'r Næve ud.
76.
Da var Svenden kommen til Pine,
Loke kalder han til sin.
77.
Sidest nær forean mig,
Lad ikke Risen se dig.
78.
Du manst løbe så letter a Land,
Ikke mærke Spor i Sand.
79.
Risen ror nu atter til Land,
Bent imode hviden Sand.
80.
Risin ror til Landi da,
Loke snøer Jernnakke fra.
81.
Risen skyder Agterstavne a Sand,
Svenderen løber så let a Land.
82.
Risin sa'r'ed ser op a Land,
Svenden stander for hannen a Sand.
83.
Svenden løb så letter a Land,
Ikke mærkte Spor i Sand.
84.
Risen løb så tunger a Land,
Op til Knæer nær i Sand.
85.
Svenden løb, som han kunde best,
Løb igennem Faders Nest.
86.
Han løb igennem Faders Nest,
Risen etter ved fuldgod Trøst.
87.
Risen stod i Glugge faster,
Jernkøvle i Hovede brast.
88.
Loke var da ikke sén,
Hug'de af Risen dæ ene ben.
89.
Risin holder at di Gammen,
Såeri groede snart tilsammen.
90.
Loke var da ikke sén,
Hug'ed af Risen dæ anne Ben,
91.
Hug'de af hannen dæ anne Ben.
Kastede mellem Stok og Sten.
92.
Svenden higer a med Gammen,
Hvor Risen løb både sønder og sammen.
93.
Loke fór med Svendi hjem,
Bru'r og Bondi fagne dem.
94.
Her er hin unge Arve din,
Nu er oppe Gemslen min.
95.
Nu er oppe Gemslen min,
Jeg have lukke Treiden din.
96.
Jeg have holde Tro for vist,
Nu haver Risin Live mist.
