1.
Vred blev Vingtor,
da han vågnede,
og 'sin' Hammer
han savnede;
Tor rysted Skægget,
trak sig i Håret,
og Jordens Søn
om sig famled.
2.
Og han to Ordet
allerførst så:
"Hør mig nu, Loke,
lyt, når jeg siger,
hvad end på Jord
ingen kender
og ingen i Himlen:
As-Tor er røvet Hamren!"
3.
De gik til Frejas
fagre Bolig,
og han tog Ordet
allerførst så:
"Vil du mig, Freja,
Fjerhammen låne,
så jeg 'min' Hammer
mægter finde?"
Freja kvad:
4.
"Den vilde jeg give dig,
var end Guld dens Vinger,
og tåle Savnet,
var de en af Sølv."
5.
Fløj da Loke,
Fjerhammen bruste,
til han kom uden for
Asegården
og kom inden for
Jættelandet.
6.
Trym sad på Højen,
Tursekongen,
snoede Guldbånd
til glubske Hunde
og redte Manken
på rappe Heste.
Trym kvad:
7.
"Hvad er med Aser?
Hvad er med Alver?
Hvorfor kom du ene
til Jættelandet?"
Loke kvad:
"Ondt er med Aser!
Ondt er med Alver!
Holder du Hlorrides
Hammer i Skjul?"
8.
"Jeg holder Hlorrides
Hammer i Skjul
otte Raster
i Jorddybet;
og ingen Mand
op den henter,
der ej fører mig
Freja som Brud!"
9.
Fløj da Loke,
Fjerhammen bruste,
til han kom uden for
Jættelandet
og kom inden inden for
Asegården.
10.
Midt i Gården
mødte han Tor,
og han tog Ordet
allerførst så:
11.
"Har du Udbytte
som Arbejde?
Meld nu fra Luften
om Langfærden;
for slapt glemmer
siddene ofte,
og Løgn taler
liggende tiest."
12.
"Jeg har Arbejde
og Udbytte,
Trym har din Hammer,
Tursekongen;
og ingen Mand
op den henter
der til ham ej fører
Freja som Brud!"
13.
De går den fagre
Freja at søge,
og han tog Ordet
allerførst så:
"Bind om dig, Freja,
Brudelininet,
så drager ud vi to
til Jættelandet!"
14.
Vred blev Freja
og fnøs harmfuldt,
hvor Gården stod,
Grunden bæved,
da brast den brede
Brisinghalsring:
"Mig må du kalde
mandgaleste,
hvis 'jeg' drog med 'dig'
til Jættelandet!"
15.
Samlet var Aser
all på Tinge
og Asynjer
alle til Stævne,
og grundigt drøfted
Gudefyrster,
Hammer fik opsøgt.
16.
Men da Kvad Heimdal,
herligst blandt Aser,
vidt han skued
som Vaner ellers:
17.
"Bind nu om Tor da
Brudelinet,
bær til ham den brede
Brisinghalsring,
lad i hans Klædning
klirre Nøgler
og Kvindeklæder
om Knæ falde,
men på Barmen
brede Stene,
og højt fæster
vi Hovedlinet."
18.
Men da kvad Tor,
den tapre As:
"Mig vil Aser
arg nok kalde,
hvis jeg lod Jer binde
Brudelinet."
19.
Men da kvad Loke,
Løvøsønnen:
"Ti kun, Tor,
tomt du snakker!
Straks vil Jætter
Asgård fylde,
hvis ikke 'din' Hammer
du får hentet!"
20.
Bandt de om Tor da
Brudelinet
og den brede
Brisinghalsring,
lod i hans Klædning
klirre Nøgler
og Kvindeklæder
om Knæ falde,
men på Barmen
brede Stene,
og højt fæsted
de Hovedlinet.
21.
Men da kvad Loke,
Løvøsønnen:
"Og jeg vil som Tors
Trælkvinde følge,
så drager ud vi to
til Jættelandet!"
22.
Straks dreves begge
Bukke til Gården,
skubbes i Skaglen,
skarpt lod man stryge;
brast Bjergsiden,
Brand ad Jorden,
ud drog Odins Søn
til Jættelandet.
23.
Men da kvad Trym,
Tursekongen:
"Rejs Jer op Jætter,
og red de Bænke!
Nu fører de
Freja til Trym,
Njords Datter
fra Noatunet.
24.
Der går her ved Gærdet
guldhornede Køer,
Øksne alsorte,
Jætte til Glæde;
stort har jeg samlet,
stort har jeg sanket,
ene Freja
fattes mig nu."
25.
Kommet var alle
om Kvælden tidligt,
og for Jætter
Øl blev skænket;
han åd en Okse,
otte Laks,
dertil al Kræset,
som var Kvinder tiltænkt,
Tor, Sifs Mage,
drak tre Sold Mjød.
26.
Men da kvad Trym,
Tursekongen:
"Hvor så man en Brud
bide hvassere?
jeg så aldrig en Brud
bide bredere
eller drikke mere
Mjød end Freja!"
27.
Snu den Trælkvinde
sad og lytted,
og Ord hun fandt,
når Jætten spurgte:
"Åd ikke Freja
otte Nætter,
så ør var hun
efter Jættelandet!"
28.
Linet han letted,
længtes at kysse,
men da for han ræd
fjernt ind i Hallen:
"Hvorfor har Freja
fæle Blikke,
mig tykes fra Øjet
Ild at brænde!"
29.
Snu den Trælkvinde
sad og lytted,
og Ord hun fandt,
når Jætten spurgte:
"Sov ikke Freja
otte Nætter,
så ør var hun
efter Jættelandet!"
30.
Ind kom den arme
Jættesøster,
hun om Brudeskænk
bad helt dristigt:
"Ræk mig de røde
Ringe, du bærer,
hvis jeg skal være
venlig mod dig,
venlig mod dig
og vise dig Godhed."
31.
Men da kvad Trym,
Tursekongen:
"Bær ind Mjølner
Bruden at vie,
læg så Hamren
i hendes Skød,
vi os sammen
med Vårs Hænder."
32.
Let om Hjertet
lo Hlorride,
da harmtynget
Hamren han øjned;
Trym var den første,
Tursekongen,
da al Jættens
Æt han lammed.
33. Dræbt lå den ældste
Jættesøster,
hun om Brudeskænk
fik bedt i Tide;
kun Skrald hun fik
for Skillinger
og Hug af Hamren
for Hob af Guld.
34.
Sådan kom Odins Søn
atter til Hamren.
