Thormåned

I sit beundringsværdige digt om den danske bondes arbejdsliv i årets tolv måneder særtegner den Birkerød-præst Henrik Gerner i 1670 marts måned på følgende vis:

Thor med lyst til sig ved væggen börnene lokker,
og når æggene språes, (dvs. revner), hønen for kyllinger klukker;
af tilkommende vår vi påskelillier haver,
men til jordens røgt med flid vi plovene laver.

Urformen skulle være:

Thor med sit lange skæg
lokker börnene under væg.

Ligende former (her fra det Østlige):

(fra Bornholm)

Thor med sit favre skæg
lokker bella (börn) bag væg
at lege med gåseæg.

(Skåne)

Först kommer Thor med sit lange skæg
og lokker börnene uden væg;
siden kommer Fare i fejeskind
og fejer börnene både ud og ind.

(Sjælland)

Thor med sit skæg
lokker små börn ud under væg;
april med sin brogede hue
jager dem igen ind i sin grue.

(Skåne-Kivik)

Den tredie torsdag i Thor
da træder tranen på Skånes jord,
og da bærer hun lys i seng
for både pige og dreng.

(Skåne-Simrishamnsegnen)

Tredie torsdagen udi Thor,
da træder tranen på Skånes jord.
Midaften, piger og drenge!
gå ved daglys i senge!

(Skåne)

Den förste torsdag i Thor,
tramper tranen de danskes jord,
den anden torsdag går hun i enge,
og den tredie følger hun bonden i senge.

(Bornholm)

Tre furer i Thor v giver en rummer vår,

(Bornholm)

Regn i Thor,
det er lige så godt som fåremøg på jord.