Evald Tang Kristensen, Danske Sagn.
1. Almuen her i Vendsyssel og i Han Herred kjender Uens og Juens Jægere svarende til Sjællandsfarenes Kong Valdemars Jagt. Uens er Han Herreds Maal. - (H. J. Lyngbys Saml.) N. C. Chr.
2. En Herremand var saadan en Elsker af Jagt, og saa bad han Vorherre, om han maatte ikke faa Lov til at jage i Luften, naar han kunde ikke længere jage paa Jorden. Det blev ham tilstaaet, og mange har hørt ham fare i Luften, og Hundene har pebet. De ogsaa hørt ham raabe paa Hundene. Han kaldes Huens Jæger. - Jens Pedersen, Mammen
3. Borre ligger nede imellem høje Bakker: Tovbak og Oensbak eller Odsbak samt Komminsbak øst for Byen. I Foraarstiden har Folk hørt Hammerslag inde i Oensbak, og man siger, at det er Oens Skytte eller Oens Jæger, som skjærper Pile, og naar han er færdig med det, farer han omkring mellem Bakkerne og prøver dem. Det sker i April Maaned, og det skal da ikke være rart ved den Tid at færdes mellem Bakkerne om Natten. - Thornas Jensen, Borre.
4. Howens Jæggrer farer oppe i Skyen, og hans Hunde de tager paa. De gamle sagde, naar de hørte den Lyd: No kommer diher Howensjæggere! eller: No taer Himmelhunden o. - Lystrup v. Aarhus. Johanne Sørensdatter, Ejstrup.
5. Wojens Jæger ønskede, at han maatte blive ved at være Jæger, saa længe Verden staar. A har hørt ham fløjte ad Hundene og Skoene klampe under hans Hest. To Karle. Jakob Ravn og Niels Kristian Hummel, stod tillige med mig nede i Hjerk Noer og var ved at trække Vaad. Da kom han ned ad en Dal i Andrup Hede og kom saa lige over os. - Kristen Andersen, Navtrup Fattiggaard
6. Da a var lille, vilde a gjærne fløjte om Aftenen. Saa sagde de til mig, te naar a gjorde det, saa kom Wojens Ryttere med hans Hunde og pissede i Hovedet af mig. Det vilde de da ræde mig med. - Gammelstrup. Jens Kr. Kristensen, Kobberup.
7. En Kone paa Hvidballegaarden stod en Aften udenfor Stalddøren og talte med mig, der stod indenfor. Saa kom det, lige te hvirrede, og slog ned lige uden for Døren. Hun kom lige saa vargeløs ind, og dersom a ikke havde taget Hold i hende, havde hun faldt. Hun var syg et Par Dage efter. Det var jo Joens Jæger, der var efter hende. - Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
8. En Gang var nogen Ungdom forsamlet, og saa kom Juens Jæggere. En af Karlene raabte efter dem: Vend om og skid i Navet! Men han maatte til at springe ind i en Fart, og da han kom lige inden for Døren, var det, ligesom den skulde splintres. - Niels Kristian Jensen, Astrup.
9. Uens Jæger er en Jæger, der rider i Luften med hans Hunde. - Sulsted.
10. A har hørt Uens Jæger en Aften. Det var ligesom en hel hoben Hunde, der gnislede. Det varede et helt Kvarter med den lyd. - Jens P Pedersen, Ilbjærg.
11. A har nok hørt Snak om Juens Jæggere. - Anders Pedersen, Hæsum Hede.
12. I Brandstrup fortælles, at man undertiden hører Howns Jæger komme farende gjennem Luften. Han har mange Hunde med sig af alle Slags baade Grævlinghunde og Spidser og Puddeler o.s.v. De gjøer i Munden paa hinanden, saa man kan høre alle mulige Hundelyd. - Se J. F. III, 241. Søren Poulsen, Brandstrup.
13. En gammel Mand her i Munkholm, Høg-Hans, har set Uens Jæger, og Hundene de kom og lugtede til ham, da han sad og sked en Aften uden for Huset. Han blev saa bange, da deher Hunde ned fra Himmelen, at han sprang ind ad en Lem, og der faldt han saa ned paa en hel Del Rakkere, Som laa der inde i Huset, og som han slet ikke vidste af. Den Slags Folk havde altid visse Steder, de holdt til, og Saa laa de altid ved ham, naar de var paa Egnen; de kunde ligge i Husene ved ham i hele Traver. - Søren Andersen, Bravlstrup.
14. Jens Murer i Jegsen fortæller, at Uls Jæger rider i Luften, saa længe Verden staar, og en kan høre om Aftenen, hvordan Hundene de gjæffer. Hans Kone Mette Hansdatter kan huske, hun har hørt om en Kone, der var ved at bage, og saa gav hun hans Hunde et Brød for at blive fri for dem. - Jens Murer, Jegsen
15. I Ry taler de om Uls Jæggere. - Niels Jørgen Pedersen, Sognefoged, Øse.
16. Vi maa ikke fløjte om Natten, saa kommer Kasper Jæjer med hans Hunde. Han kommer farende i Luften, og vi Børn var bange for ham. - Anders Nielsen, Krogsbølle.
17. Min Fader var Spillemand og var en Gang ovre i Roerslev at spille. Da han nu skulde hjem til Bederslev og gik over den Mark, hvor Dalene var, og hvor nu Dalskoven staar, da hører han noget, der klimrer. Saa tænkte han, det var Kasper Jæjer, der foer i Luften med hans Hunde, men han vilde da se sig ret for, og saa tog han Fyrtøjet op og slog Ild. Da var det en Hund, der løb med en Lænke. - Anders Jensen, Krogsbølle. (Dalskoven er en Plantage, der er anlagt i den senere Tid.)
18. Der boede en gammel Kone i Nærheden af Langesø tæt ved Røde-Mølle, og hun var Enke efter en Skytte paa Langesø, der hed Palle. En Aften var hun gaaet hen til en af sine Naboer for at 1aane en Garnvinde, og da hun nu paa Tilbagevejen en gik forbi Røde-Mølle, kom Palle Jæger og pudsede sine gloende Hunde paa hende. Hun flygtede ind i Møllen og slog Døren i for sig, men Hundene blev staaende længe udenfor og rev Garnvinden i Stykker, de gjøede og skrabte paa Døren, og man kan endnu se Mærkerne af deres Kløer paa den Dør. Min Fader kom en Aften ind og sagde, at han havde hørt Palle Jægers Hunde. I hans Barndom taltes der meget om dem i Allesø. Han mente, at det var Lyden af nogle Fugle. - Fortalt af en Karl fra Søndersø,1902. Malersvend Anders Jørgen Pedersen, Bjærgegade, Odense.
19. I Hygum i Sønderjylland har jeg hørt Tale om en Jæger, der ved Nattetid kommer farende eller susende gjennem Luften med hans Hunde. - Peder Andersen, Hygum.
20. For et halvt Aarhundrede siden var følgende Skik meget mindelig. Nå vi haa Has å bee Hawwre om Høøsting, Så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te Jøing Upsaals Hæst. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen å så haa vi de væste Sjow. Nå vi så haa fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, å Så làà vi henne i en Fåår å làà ing stuur Steen ööer, å dæj Næj sku så Jøing Upsaal ha te sin Hæst, få de ha ha strit få Laa å Riije. Om denne Jætten Upsal har der gaaet mange Fortællinger i gammel Tid. Først hed han Jætten, så Gøgen og nu Jøden. I Fjor en Gang kom jeg ude paa Klinten tilfældig til at høre en ældre Mand sige: Nu skal vi op til Jøing Upsal. - Hvor er han? sagde jeg. Kom, skal du Se. Vi kom og saa, og det, han kaldte Jøing Upsal, var hverken mer eller mindre end et stort, men gammelt og helt udgaaet Træ. Han fortalte da blandt andet, at naar Upsal i sin Tid skulde vande sin Hest, red han over til Sverige og vandede den der. Paa mit Sp¢rgsmaal, om der ikke var Vand nok paa Møen den Gang, svarede han, at det vidste han ikke, men nu er Jøing Upsal ikke mer end det Træ, der staar. - Maalet rettet af V. Bennike. Næselyden ikke gjengivet. Annette Jensen.
21. En gammel Kone fortalte, at naar hun i sin Ungdom var med at rive Slod, saa lod de nogle smaa Bunker ligge, som ikke blev kjørte hjem, og det, sagde hun, var til Jetten i Upsal. - Fra Lendemark, E. Trier. (Skikken kjendes ellers ikke paa Sjælland; har Konen haft hjemme paa Møen?. A. O.)
22. Peder Møller i Flintinge Mølle han sagde til Pigerne, naar vi var ved at kjøre det sidste Læs Korn sammen i Marken, at de skulde rive lidt sammen til Tyren - men vi havde nu ingen Tyr - det var blot hans Udtryk for Goen. Jeg tjente hos ham, og den Mand havde flere gamle Skikke. - Bødker Rasmus Jørgensen, Flintinge.
23. En Nat kom en Mand gaaende ned ad Degnestrædet ved Greve By. Pludselig hørte han en Røst, som sagde: Skynd dig af Vejen, nu kommer min Herre! Manden sprang ind paa Marken, og nu hørte han en Brusen og Raslen og Bragen paa Vejen, men han saa ikke noget. - Ingefred Kruse.
24. Naar min Fader kom ind om Aftenen, kunde han sige: Æ Himmelhunde de søger i Aften. Jeg har selv som Dreng staaet omme ved Gaardens vestre Gavl og hørt dem, og det var ligesom Hundeglam der oppe. Hu hører man aldrig den Lyd. - Lærer S. Mikkelsen, Busk.
