Nedskrevet ca; 1570.
1. Hr. Bonde han bor sig ude ved Å, saa væne da havde han Døtre to, Døtre to og Sønner fem. "Men Linden hun løves."
2. Døtre to og Sønner fem, Hr. Bøsmer var den vænest af dem.
3. Den Ellekone boede sig ude ved Å, vel femten Vinter lagde hun det i Trå.
4. Femten Vinter og end et år, alt hvor hun skulle Hr. Bøsmer få.
5. Sildig om Aften, der Dug drev på, den Ellekone tog over sig Kåbe blå.
6. Den Ellekone tog over sig Kåbe blå, til Hr. Bøsmers Loft, så monne hun gå.
7. Hun klapper paa Loftesdør med sit Skind: "Stå op, Hr. Bøsmer, og lader mig ind."
8. Ingen dem haver jeg Stævne sat, og ingen kommer i mit Loft om Nat."
9. Så små da havde hun Finger med Liste, fuld vel hun de Nagler vidste.
10. Faverlig havde hun Finger og små, og selv tog hun de Låse fra.
11. Hun satte sig paa hans Sengestok, hun leger fast med hans gule Lok.
12. Hun satte sig paa hans Sengefjæl, så listelig hun til hannem tal.
13. "Du gør det, Hr. Bøsmer, for din Tro, mød mig i Morgen paa Stenebro."
14. Hr. Bøsmer han vågner om midjenat, udaf sine Drømme siger han saa brat.
15. "Mig tykte, en Jomfru for mig stod, hun var saa væn, som Voks var snoet.
16. Mig tykte, en Jomfru hos mig var, i Silkesærk, med udslagen Hår.
17. Jeg haver hende lovet alt på min Tro, jeg skal hende møde paa Stenebro."
18. "Du lig, Hr. Bøsmer, giv den Drøm ikke i Gem, det er en Ellekone, vilder dig i Søvne."
19. "Min Drøm den går, som Herre Gud vil, så visselig skal jeg holde min Tro."
20. Årlig om Morgen, Solen sken, Hr. Bøsmer klædte sig for sin Seng.
21. Han drog i sin Skjorte små, og over i Fløjelstrøje blå.
22. Bukskinds Støvle drog han over Fod, forgyldene Sporer spænder han imod.
23. Hr. Bøsmer taler til Svende to: "I sadler mig min Ganger grå.
24. I sadler mig min Ganger hvid, til Stenebro så vil jeg ride."
25. Hr. Bøsmer han binder sit Sværd ved Side, hans Moder hun monne sine Hænder vride.
26. Hr. Bøsmer ud af Gården red, hans Moder hun græd, og hænder hun vred.
27. Og der han kom paa Stenebro, der snaved hans Ganger i røde Guldsko.
28. Og Gangeren snaved i røde Guldsøm, Hr. Bøsmer ud for striden Strøm.
29. Og så svam han til Elverhjem, den Elvermø går hannem igen.
30. "Velkommen, Hr. Bøsmer, hjem til min, og jeg haver blandet både Mjød og Vin."
31. "Behold du selv både Mjød og Vin, så usæl kom jeg hjem til din."
32. "Siger mig, Hr. Bøsmer, paa eders Mål, hvor er I født, hvor er I båren?"
33. "I Danmark er jeg født og båren, og der er alle mine Hovklæder skåren.
34. Der er også min Fæstemø, med hende vil jeg både leve og dø."
35. Den Ellemø taler til Tjenestekvinde: "Du hente mig ind et Horn med Vin.
36. Du hente mig ind et Dyreshorn, og kast deri to Elverkorn."
37. Den Tjenestemø ind ad Døren tren, Hornet i hendes Hænder sken.
38. "I drikker, Hr. Bøsmer, og drikker med mig." "Så vil jeg gøre, når I mig beder."
39. Han lagde til Munden, og af han drak, al Verden hannem af Hove gik.
40. Han glemte sin Fader og Moder, hans Søster og hans Broder.
41. Han glemte og sin Fæstemø, som han skulle med både leve og dø.
42. "Siger mig, Hr. Bøsmer, paa eders Mål, hvor er I født, hvor er I båren?"
43. "I Elver er jeg født og båren, og der er alle mine Klæder skåren.
44. Og her står I, min Fæstemø, med eder vil jeg både leve og dø."
45. Den Elvermø haver forvunden nu al sin Kvide, hun lægger Hr. Bøsmer ved sin side.
46. Ham græde for Fader og Moder, hans Søster og hans Broder, men halv mere da sørged hans Fæstemø. "Der Linden hun løves."
