Evald Tang Kristensen, Danske Sagn.
25. I Aabenraa fortælles om Gynters vilde Jagt i Hjelm Skov, og han havde graa Hunde jagende efter sig. Manden hed ellers Gynteroth og havde boet på Aabenraa Slot. I Øster-lindet fortælles om Kong Valdemars vilde Jagt i Tyndskov eller Fruens Ege. I Bevtoft fortælles om Kong Abels vilde Jagt. - (Se ogsaa Fischers Folkesagn.) A. Olrik.
26. En Husmand fra Menstrup, der lever endnu, har mødt Kong Valdemars vilde Jagt paa Menstrup Marker tæt ved Byskjellet en aften, han gik hjem fra Arbejde. Han hørte Kong Valdemar raabe: ”Suu!” og saa kom Hundene farende med Ild ud af Gabet, og derefter kom det øvrige jagtfølge; men et Øjeblik efter var det hele forsvundet. - Anna Larsen, Menstrup.
27. I Gurre Sø skal der ligge en Jærnport. Paa Slottet maatte de i gamle Dage altid lukke Porten op Juleaften, for at Kong Valdemar kunde jage der igjennem.
28. Ved Gaarden Rosenfeldt ved Vordingborg jager Valdemar Atterdag.
29. I Vintersbølle Skov ved Vordingborg findes en Rundkreds af store Sten, og inde i Kredsen ligger flere større Sten, men i selve Midten en Sten, hvori der findes en Fordybning, og i den er altid Vand. Sker det en sjælden Gang, at Vandet bliver udtørret, da er det et Tegn paa onde og trange Tider, der skal komme. Det har været Skik at lægge Mønter ned i det Hul, og da jeg spurgte, hvorfor man gjorde det, svarede Manden, der viste mig Stedet, at det vidste han ikke, det havde været Skik fra ældgamme Tid. I samme Sten var tillige en lang Fordybning. Der fortælles, at Kong Valdemar kommer en Nat hvert Aar farende paa Sin Hingst gjennem Skoven, standser ved Tingstedet og slaar med sin Ridepisk pa Stenen, hvoraf saa den omtalte Fordybning skal komme. - J. Jensen, Refshale.
30. Gamle jens Hansen, der for godt 50 Aar siden boede i Rørem tæt ved Borgvolden, hvor Næsbyhoved Slot havde ligget, han sleb alle sine Knive lige før juleaften, og en lille Dreng, der nu er en gammel mand, drejede Slibestenen for ham. Saa spurgte Drengen om, hvorfor det skulde gjøres. Den gamle Sagde, at de Skulde lægges med Egen i Vejret, for ellers var der ikke til at være julenat, naar Kong Hans med sit Følge kom farende gjennem Luften fra Slottet til Møllen for at hente sin julegris, og i Møllen maatte de lige saadan vende Skarpen opad. - Fortalt af Væver Jeppe Pedersen i Næsbv v. Odense. Netop han var den lille Dreng.
31. Anders Frandsens Fader var født i Nordskov og tjente der som Dreng. En juleaften var han gaaet uden for Porten, da fo'r flere Hunde ham forbi paa Vejen, og det saa ud, som den blaa Lue Stod dem ud af Halsen. Det var Fynshovedmandens Hunde, men ham selv saa Drengen ikke. - A. C. Povlsen.
32. Fynshovedmanden hed Erik Lykke. Han sagde, at han ikke ønskede sig andet til sin Himmerigspart end Fynshoved at jage paa. En Gang, da han red derud, kom han gjennem Martofte og havde mange Heste og Hunde med, Ilden stod ud af baade Heste og Hunde. Saa var en gammel Kone nysgjerrig og vilde se, hvad det var. Men han tiltalte hende: ”Vaer dig, min Pært han slaer dig.” Han havde Rettighed til jagten der fra Lille-Juleaften og til Nytaar. - Niels Nielsen Væver, Dalby Mark.
33. Det, de antog for Fynshovedmanden, var egentlig Voldemar Atterdag. De har det Sagn her paa Egnen, at hver Lille-juleaften kommer han her igjennem Byen, men følger ikke Vejen, derimod følger han en gammel Vej, som nu er nedlagt. Ad den red han saa til Fynshoved paa Jagt og holdt Jagt til Hellig-tre-Kongers Aften, og saa red han samme Vej tilbage igjen. Efter Sagn havde han to eller tre Hunde efter sig, og de løb med Tungen ud af Halsen, der saa næsten lignede Ild. Han har været inde i et Hus der i Nordskov, troer jeg nok, at bede om noget at drikke til hans Hest, og da Konen hun kommer ud, saa gaar hun hen ved Hesten. Saa siger han til hende: ”Vik, vaer dig, min Pært Slaer dig.” Da han var komme op at ride igjen, fandt Konen en Sølvsko. - Lorents Nielsen, Martofte.
34. Fynshovedmanden forlangte ikke andet til sin Himmerigspart end at ride paa Fynshoved hver Lille-juleaften. Der rider han saa paa en sort Hest. Præstegaardens Port i Mesinge kan adrig være lukket, for der har Fynshovedmanden sin Færdsel igjennnem. Den gamle Vej, der nu er nedlagt, har nemlig gaaet gjennem Præstegaarden. - Anders Kr. Kmistiansens Moder, Torby.
Vist er det, at Porten aldrig lukkes. Man kunde synes, det var unyttig have en Port, naar den ikke blev brugt. E. T. K.
35. Grev Ott forlangte af Vorherre, at han maatte jage, saa længe Verden stod. Han blev saa ved at jage efter hans Død. Han jog nede fra Stovby Vesterskov, der hører til Boller, og op efter Stovby. - 1916. Jens Peter Krog, Stovby.
36. Min Fader fortalte om en, der hed Grev Otte, han var Skytte, og han skulde have udtalt sig med, at han vilde lige saa godt jage i hans Dødsstund som i hans levende Live. Der var ogsaa mange der mente, at de efter hans Død hørte ham jage omkring med hans Hunde. I Dallerup Skov var der en Skovfoged, som ikke troede paa saadant noget. En Aften havde de glemt at lukke Gjæssene ind, og saa hørte han om Natten, te de blev saa urolige. Saa gik han op og vilde lukke dem ind, og lav han saa kom tilbage, saa siger han til hans Kone: ”ja, i Fald Grev Ott han jager, Saa troer a nok, te a har set ham i Nat, for der kom to store Hunde, og de kom med Tungerne ud af Halsen, og bag efter kom én ligesom en Skytte. Knap efter hørte a ogsaa et Skud ude i Skoven, men Saa var det ogsaa forbi.” I min Drengetid var der mange, der hørte, han skød. - Ole Hansen. Braa.
37. I Hjelm Skov ved Aabenraa tæt ved Slottet gaar der Fortællinger om den vilde jagt, som farer gjennem Skoven. Der boede en Amtmand paa Slottet, som hed Gyntheroth, og han var en ivrig jæger. Der fortælles om ham, at han endnu hvert Efteraar jager gjennem Hjelm Skov og Sønderskov, og Folk, som Sildig har færdedes gjennem Skovene, har hørt Hundeglam og vild Jagen samt Raabet; ”jaag to (Jag til), Andreas!” Saa har de skjult sig bag et stort Træ, indtil den vilde Skare var kommen forbi. Mange Folk har faaet en Stor Forskrækkelse derved. Der er endnu en Stiftelse her i Aabenraa, som kaldes Gyntheroths Stiftelse, og man taler endnu om Gyntheroths vilde Jagt. - 13/10 1910. Bertel Smidt. Aabenraa.
38. Af fordums Overtro her i Sognet berettes, at da en Husmand fra Ørbæk en Nat gik hjem, hørte han Palle Jæger raabe ad sine Hunde og disse at gjø. Da han nu vidste, at dette betydede, at havde Sigte paa noget, Som de vilde sønderrive, og at dette maaske var ham selv, saa stak han sin Stok i Jorden, kastede Sin Kjole derover og flygtede derpaa hjem, men han naaede knap at faa Døren lukt, før de var i Hælene af ham, og om Morgenen fandt han sin Kjole aldeles sønderreven. - Vedel-Simonsen. Ore.
39. I Skjellet mellem Ensted og Felsted er en stor Skovstrækning med Eng i Lavningen. En gammel Kone, Ane Marie Olsen, gik om Sommeren og plukkede Bær i Skoven, og hun fortalte, at hun havde hørt saa mange Hunde puste og jage igjennem Skoven. Hun vidste nok, at det var en jægers, for hendes Moder havde fortalt hende meget om den Jæger. Han gik igjen og skulde være fra en gammel Herregaard i Nærheden. Det er paa Søndre Side af Aabenraa Fjord. - Testrup Højskole. Jes Fohlmann.
40. Klokkeren ved Sneslev Kirke sad en stille Sommmeraften uden for sin Dør, og den gamle Postvej mellem Ringsted og Rønnede gik lige der forbi. Det var blevet sent, og saa med et hørte han hurtige Hovslag ad Ringsted-Siden. Det kom i en Hast nærmere, og han hørte tydelig den raske Klapren op ad den temmelig stejle Kirkebakke, hvorover Vejen gaar. Kirken er opført oppe paa Toppen af den og ligger helt enligt der ude paa Marken. Klokkerens Hus laa ved Siden af. Saa ser han en Rytter, en høj Skikkelse paa en vældig stor hvid Hest, som han nu holdt an og spørger saa Klokkeren Vej til . . . . . (Navnet paa Stedet har jeg glemt, og den, der har fortalt mig Sagnet, er død for tyve Aar siden). Da Klokkeren nu havde svaret paa Rytterens Spørgsmaal, tog han Mod til sig og spurgte ham, hvor han kom fra. ”Ja, i Middags red jeg fra Vismeren, og nu maa jeg af Sted!” svarede han, og red dermed saa hastig bort, at Klokkeren et øjeblik efter ikke mere kunde høre et Hovslag. Nu kom han til at tænke paa, at det var et mærkeligt Navn, Rytteren havde opgivet paa Stedet, han var kommen fra, og han var saa vis paa, at det ikke var et Menneske, men et Spøgelse, han havde talt med. Navnet Vismeren mindes jeg grant, at min Hjemmelsmand brugte. Paa den nævnte Kirkebakke har Folk i ældre Tid kunnet møde baade Helhest og Gravso, men nu er det længe siden, de viste sig. - Henrik Pedersen, Maribo Amtstue.
41. Min Bedstefader har fortalt mig, at der var en Skytte paa Sønderskov, han ønskede, te ham og hans Hunde de maatte jage, imens Verden stod. Han havde tre Hunde, og de hed: Hejj, Lustig og Kapus. Efter hans Død gik han igjen, de havde set ham komme ridende ind i Gaarden, te den gloende ild stod ud af Hundene. - Niels Jensen Skomager, Maltbæk Mose.
42. Der var en Herre paa Nørholm, der havde Friskud. Men han jog ogsaa i Luften efter hans Død med hans Hunde. - Kristen Daugaard, Balslundhus, Faaborg.
43. Paa Enemærkerne øst for Mølgaard gik om Natten fire jægere med mange Hunde. - P. Johnsen Pedersen, Farre.
Comments