Evald Tang Kristensen, Danske Sagn.
44. Wojens Jæger ønskede at blive ved at jagte til evig Tid, og Folk kan endnu høre ham komme med hans Hunde, der piber i Luften. Paa Juleaften, hvor to Døre staar aabne lige ind for hinanden, kan han komme ind og forlange Vand til hans Hunde. - Mads Peter Christensen, V.-Grønning.
45. Uens Jæger kom ind i en stor Gaard, hvor der var tre Døre aabne lige for hverandre. Der var tre fuldesen ad, og de slugte et helt Kar fuldt af Ut. Folkene havde brygget til Jul, og der blev ikke en Draabe tilbage. Saa rejste de af igjen. Men siden var Folkene bange for at have Dørene aabne. De tre kaldtes for Uens Jægere. fuldesen ad = fulgtes ad. Ut = Urt. - Else Mikaelsdatter, Grindsted.
46. Uens Jæger kom til Hjortnæs, og hans Hunde slappede i deres Ølkar. - Kirsten Abraham, Em.
47. Fra Kallerup i Ty siges, at Wåjen vilde komme ind og gjøre Forstyrrelse i Husene, hvis de lod deres Nørredøre staa aabne Onsdag (?) Nat. - Joh. Nielsen, Randrup.
48. I Hjortnæs, Børglum Sogn, var Stuehuset saadan indrettet, at der var tre Døre lige for hverandre, og hvor det er Tilfældet, der har Uens Jæger Lov til at fare ind igjennem. Saa kom han en Gang farende der forbi og fløj der igjennem med hans Hunde. Men nu skulde han ogsaa have Lov til at tage et levende Dyr med Sig, hvilket han helst vilde have, og saa tog han en So, der gik i Gaarden, og splittede den ad til Hundene, saa de hver fik et Stykke. Naar han kom, var der saadan Piben og Gnislen og Knaslen i Luften paa Hundene. Naar vi hørte det, sagde vi: "Der kommer Uens Jæger." Det var en Skytte, der havde gjort noget ondt i levende Live og havde ønsket, at han maatte fare i Luften efter hans Død. Nogle kalder ham Oens Jæger. - Maren Nielsdatter, V.- Brønderslev.
49. I min Barndom og Ungdom var det Skik her, at naar vi rev det sidste Korn op i en Mark, og særlig naar vi tog det allersidste Læs af Høsten hjem, da rev vi altid en lille Bunke sammen, saa meget som nogle faa Haandfulde, og den skulde da blive liggende til Goen. Det var ligeledes Skik, naar vi plukkede Frugt af Træerne eller samlede anden Frugt ind, at lade lidt blive Siddende, og det sagde vi ogsaa skulde være til Goen. Hvor der er to Porte paa en Gaard og et Led udenfor, der er lige for hverandre og vendt til samme Side, saa de skal lukkes ligedan op, der rider han ind. Den Fortælling har ogsaa været almindelig her i min Ungdomstid. Der blev ogsaa fortalt, at Goen red ud Lille-Juleaften og kom hjem igjen Hellig-tre-Konger Aften. Naar Folk mødte ham, saa red han paa en skumsvedig Hest. Saa var der noget i gamle Dage, som Folk kaldte for Ellefruer, for til saa de ud som Mennesker, men bag til lignede de en Elletrunte. Goen mødte saa et Menneske paa sin Vej, og ham spurgte han, om han havde ikke set noget til Ellefruerne. Manden sagde jo, han havde mødt to. Saa sagde Goen til ham: "Sagde de noget?" - "Ja," siger Manden, "de sagde: Nekko vasken!" Goen red saa videre, men det første Sted han kom til, hvor der var noget Vand, der stod han af og vaskede sig, og saa red han igjen og indhentede Ellefruerne. Noget efter kom han tilbage forbi Manden og havde dem bundet sammen ved Haaret; der hang saa en af dem paa hver sin Side af hans Hest. - Uddeler Jørgen Mortensen. Herridslev Brugsforening.
50. Om Thor har de ældre mange Sagn, og næsten vil jeg tro, at de er byggede paa Sandhed, undtagen hvad Brudeparrets Færd gjennem Grindløse angaar (skal sikkerlig være Gremløs), da er den Foster af Indbildningen; ti at denne Skare endnu efter 1000 Aars Forløb skal paa en vis Dag i August passere igjennem en Gaard, og Portene derfor holdes aabne, strider mod Fornuft. - (Indberetn. t. Vedel-Simonsen. Oldn. Arkiv.) Grønvald, Broby. 1833.
51. Goen red ud Lille-Juleaften og tog hjem Hellig-tre-Konger Aften. En Gang kom han til en Gaard i Øllebølle, hvor der var tre Porte, som gik ud til samme Side, og Mand og Kone var ved at gaa til Ro, for det var sent om Aftenen. Da fløj Portene op, og fire store Hunde med ildgloende Tunger ud af Halsen fulgte Goen, der kom kjørende med fire Heste for, Ilden fløj ud fra Hovene, naar de traadte paa Stenbroen, og den gloende Ild stod ud af Næseborene. Efter at det alt var passeret, blev Portene lukkede igjen, men Folkene turde ikke forlade Huset før den lyse Morgen. Da de saa efter, var alt i sin gamle Gjænge, og der var ikke mindste Spor af, at de havde været der. Nogle har ogsaa mødt en Mand, der kom ridende paa en hvid Hest, og det var ogsaa Goen. - Sognefoged Hans Jensen Møller, Herridslev.
52. Goen red paa Jagt Lille-Juleaften og red hjem igjen Hellig-tre-Konger, saa var han færdig. Han havde tre Hunde med sig. Naar man vilde tale med ham, skulde man Stille sig paa et Sted, hvor der var tre Markled i Rad, der blev lukket op til én Side, for der skulde han igjennem, og saa var han at træffe der de to Aftener. Saa kunde man komme frem med Sine Ønsker, og i Regelen blev de opfyldt. - Tømrer Frederik Larsen, Døllefjelde.
53. En Lille-Juledag tidlig om Morgenen red Fynshovedmanden gjennem Nordskov. Hans Hunde var bleven tørstige, og da han saa Lys et Sted, red han derind. Konen var oppe og i Færd med at brygge, og Fynshovedmanden befalede hende at give hans Hunde at drikke, og hun skyndte sig at hente af sin Urt, Som hun gav Hundene. Men saa raabte Jægeren: "Væk og var dig, min Pært slaar dig!" Konen ilede ind og slog Døren i efter sig, men næppe var det sket, før det gav et Slag paa Døren, som om den skulde splintres. Da Konen endelig vovede sig udenfor, sad der en Sølv-Hestesko i Døren. Det var betalingen for Urten. Dette foregik i det Hus, som nu beboes af Hans Andersen. - A. C. Povlsen.
54. En Kone var ved at brygge, og saa var hun ude at se til Øllet om Natten og havde saa lukket Havedøren op. Da kom Kasper Jæger trækkende med sin Hest hen til Døren. Han bad saa om en Skaal Urt til hans Hest, og det fik han. Da han havde drukket Urten, da rækkede han en lang gloende Tunge ud af Halsen, det gjorde Hesten. Den Gang saa Kasper Jæger gik igjen, sagde han til Konen, hun kunde huske en anden Gang at lukke sin Havedør. - Jakob Jørgensen, Nørreby, Klinte.
55. Naar gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: "Ti stille, Dreng, det er Kong Vollermand." Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gaard, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, naar han kom til dem, saa red han igjen, og hvor Portene saa stod oppe om Morgenen, vidste Folkene, han havde været der. En Gang en Skjærsommernat var en Bondekone i Færd med at brygge Øl, det var i Per Kastes (Peder Karstensens) Gaard i Vester-Egesborg, og der var saadan to Porte. Høstfolkene havde drukket alt Øllet Dagen før, og derfor maatte Konen havde brygget. Just som hun var færdig med at tillave Urten, farer tre gloende Hunde ind over Halvdøren til Stegerset og giver sig i Færd med at drikke Urten. Konen forsøgte at jage dem bort med sin Ildtang, men det lykkedes ikke. Hun jamrede sig for sit Øl til Høstfolkene, og i det samme stikker Kong Vollermand Hovedet ind over den øverste Dør og bad om lidt at drikke. Ja, det var hende umuligt, da hans Hunde havde drukket al hendes Urt. Om hun da ikke havde lidt Mælk? Det fik han saa at læske sin Tørst paa. Siden sagde han: "Du skal have lidt for dit Øl og dit gode Hjærtelag," og saa kom han ind i Stegerset, tog Ildskovlen og bad hende holde Forklædet op. Nu øste han et Par Skovlfulde af gloende Kul i det. De brændte nok Hul i Forklædet, men om Morgenen efter fandt Konen lige saa mange Guldstykker, som der havde været Kul i Forklædet. Den Gaard fik derved sin Velstand, og den var der i lange Tider. - (Se ogsaa D. Sagn II, 117, Nr. 63.) Lærer P. Nielsen. Skuderløse.
56. I Vonsild har de haft for Skik at slaa gamle Hestesko op over Gavldørene. Det kunde komme noget jagende gjennem saadan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde saa forebygge, at det kom ind. - Andreas Jensen, Vonsild.
57. Den gamle Vej gjennem Martofte gik gjennem Jakob Jakobsens Gaard. Saa var der en Tofteport i Gaarden, og Bryggerset vendte ud til den Port. En Lille-Juleaften da var Konen kommen derud, og saa hørte hun saadan Tummel i Porten. Hun traadte nu nærmere for at se, og da hørte hun en Stemme, der sagde: "Væk, vaer dig, min Hest Slaer dig," og derefter hørte hun et vældigt Bulder paa Porten og saa et Tog af Hunde og Heste fare ud af den og nord paa. - Peder Hansen, Hersnab.
58. En Jæger var gaaet til Alters og havde beholdt Vinen og Brødet i Munden. Det spyttede han saa ud i sin Bøsse og skød det op imod Alteret, idet han ønskede, at han maatte blive ved at være Jæger til Verdens Ende. En Aften kom han ind et Sted, hvor der stod tre Døre aabne overfor hverandre. Folkene skyndte sig at hente en Stud, og den rev hans Hunde ihjel, og saa forsvandt det hele. - J. M. Jensen, Stenum.
